INDVIELSE AF BOTILBUD LADEGÅRDEN
22.05.17: SIGNATUR arkitekter har hjulpet Randers Kommune med at opdatere boliger til en gruppe af kommunens mest udsatte borgere. Det er borgere, som efter et langt liv med alkohol og stoffer ikke længere kan klare sig selv. Vi er glade for at kunne hjælpe med nye og tidssvarende boliger. Borgerne har bla. udtrykt glæde over, at få adgang til egen terrasse og udvidet opholdsareal. Vi tror og håber på at borgernes glæde, ved byggeriet, varer ved. Chefkonsulent Torben Rugholm fra Randers Kommune har udtalt om projektet: ”For os som kommune har processen med om og tilbygning af bostedet Ladegården været gennemskuelig og præcis. Alt hvad vi har haft med at gøre, har fungeret rigtig fint. Jeg har aldrig haft så lidt at lave i en byggesag, netop fordi sagen har kørt ualmindeligt godt. Arkitekt Søren Nørgaard havde styr på økonomien, og så sørgede han for, at der var en god tone og samarbejde håndværkerne imellem. Der var styr på det hele, og de byggetekniske løsninger er gode og gedigne.” Hos SIGNATUR arkitekter glæder vi os også over, at vores målsætning om at levere gode, arkitektoniske projekter, hvor tid og økonomi overholdes, er opnået i denne opgave. Det skyldes i høj grad et godt og konstruktivt samarbejde mellem alle involverede parter. Fra SIGNATUR arkitekter siger vi stor tak til både bygherre, entreprenører og Randers Kommune for et forbilledligt samarbejde.
Vil du vide mere om projektet og indvielsen af boligerne, kan du se mere via denne artikel; Nye rammer for samfundets svageste
Du er også velkommen til at kontakte Søren Nørgaard, Arkitekt maa og Partner på tel. 2275 0036 eller mail: sn@signaturarkitekter.dk