SPAREKASSEN DJURSLAND
Langå Sparekasse er et lokalt funderet pengeinstitut med dybe rødder i nærområdet. De oprindelige bygninger, der danner ramme om pengeinstituttet, er et klassisk byggeri fra 1965/78. Sparekassen har ønsket at opgradere de fysiske rammer til en mere tidssvarende arkitektur og indretning, der giver plads til at vokse. Det skal være en tryg og velkendt oplevelse at komme i det lokale pengeinstitut, men de fysiske rammer skal i højere grad imødekomme og afspejle den måde, kunderne bruger pengeinstituttet på i dag. Tilbygningen med nye fleksible mødelokaler, er tegnet, så den både arkitektonisk og funktionelt skaber en naturlig helhed i det samlede byggeri. Det har været vigtigt at integrere det nytilbyggede med det eksisterende, og skabe en god og velfungerende arbejdsramme for nuværende og kommende medarbejdere, samtidig med, at der til kunderne signaleres, at Langå Sparekasse er et tidssvarende pengeinstitut.
Detaljer om til-/ombygning af Langå Sparekasse
Ny hovedindgang og kasseområde
Dobbelthøjt offentligt rum med lysindfald langs loftets 3 sider.
Mødelokaler, kundeområder og åbne kontorlokaler, der omkranser området ved hovedindgang
Stort mødelokale mellem kontorlokaler mod Byparken og eksisterende bygninger
Foldevæg gør indretningen fleksibel og praktisk når der afholdes daglige møder og offentlige aftenmøder.
Materialer: Facadesten, facadepuds, kobberinddækninger og bøgebeplantning omkring bygningen
Materialevalg tager udgangspunkt i Langå Sparekasses placering og oprindelige arkitektur.
Om- og tilbygning af Langå Sparekasse blev indstillet til Randers Kommunes arkitekturpris 2011.