Villa Harboe

Villa Harbo er designet med et sadeltag med forskudt kip, der både opfylder lokalplanens krav og familien Harboes ønske om et unikt hjem. Den varierende taghøjde skaber dynamiske indvendige rum med loft til kip.

Facaderne kombinerer mursten med trælameller for at tilføre karakter og dybde. Indretningen er familieorienteret med et lyst køkken-alrum med ovenlys, et multifunktionelt rum og en separat forældreafdeling med eget bad. SIGNATUR arkitekter har gennem projektet arbejdet tæt sammen med bygherren og Villa Nordic for at skabe et hjem, der både opfylder formelle krav og familiens behov.