STRØMMEN STATION
Restaurering, istandsættelse og ombygning
Projektet til restaurering, istandsættelse og ombygningen af Strømmen Station, udarbejdet af SIGNATUR arkitekter, er godkendt af Kulturarvsstyrelsen.
Strømmen stationsbygning er tegnet af hovedarkitekt på Statsbanernes tegnestue, Heinrich Wench og opført i 1905 i nationalromantisk stil. Den er et velbevaret eksempel på Wenchs arbejder.
Den monumentale hovedbygning har et strengt ydre med asymmetriske facader. Interiøret i 3. Klasses ventesalen er næsten intakt og bygningen har som helhed et rigt udvalg af arkitektoniske og håndværksmæssige detaljer i murværks-, stenhugger og snedkerarbejder. Der er foretaget ganske få ændringer, som alle er reversible.
Strømmen Station blev i 2005 fredet. De bærende fredningsværdier knytter sig især til brugen af danske byggematerialer og bearbejdningen heraf, den kulturhistoriske fortælleværdi den repræsenterer som element fra den industrielle udvikling omkring år 1900.
Den indvendige ombygning og istandsættelse omfatter renovering af overflader samt tilbageførelse af del af rumlig struktur i tagetagen.
Der er foretaget undersøgelse af de historiske lag, hvad angår indvendige farver og kalkede overflader. Eksisterende vinduer er bevaret og istandsat med nye runder, kit og malerbehandling med linoliemaling.
Indvendig er der etableret forsatsruder.
Der er etableret ny indvendig trappe til tag rum, toiletter er renoveret, og eksisterende vinduer, døre og træpaneler er istandsat med diverse reparationer og ny maling med linoliemaling.
Der er etableret køkkenniche i ankomst/afgangshallen, i nichen hvor der tidligere var godsindlevering.
Der etableres nyt varmeanlæg i bygningen og installationer i øvrigt opdateres.