LANGÅ SOGNEGÅRD

Bygherre: Langå Sogns Menighedsråd
År: 2022-2023
Omfang: Areal 480 m2
Byggesum: 11.5 mio. kr.
Udbudsform: Fagentrepriser
Ingeniør: Vognsen Ingeniører
Arkitekt: SIGNATUR arkitekter
Rolle i projektet: Totalrådgiver

De røde mursten afspejler byggestilen i det omkringliggende landsbysamfund, mens tagets kiplinje rejser sig og åbner forbindelsen mellem sognegård og kirke. 

I arbejdet med Langå Sognegård har vi ud over at skabe en funktionel bygning, haft fokus på at skabe en visuel forbindelse fra sognegården til kirken. Det kommer særligt til udtryk i salen, hvor tagets rejste kiplinje og orientering mod kirken skaber et kig direkte over til kirken. Her ses det også hvordan sognegårdens gavl vindue er en afspejling af kirketårnets form. 

Langå Sognegård består af 4 sammensatte bygningskroppe med sadeltag.
De 4 fløje er fordelt på administration, foyer/mødelokale/toiletter, kirkegårdspersonale/køkken, samt salen.
Udvendig er facader udført i rødstrøgne tegl med røde fuger: Taget er med røde vingetegl, tilsvarende kirken.

Indvendig indeholder sognegården alle de praktiske funktioner, som er forbundet med kirkearbejdet; kontor, mødelokaler, personalefaciliteter, konfirmandundervisning, diverse arrangementer, samt faste grupper, der mødes i Langå Sognegård.

MATERIALER – DE NEDREVNE BYGNINGER BLIVER TIL NY SOGNEGÅRD

De udvendige røde mursten afspejler byggestilen i det omkringliggende landsbysamfund, mens tagets kiplinje på salen rejser sig og åbner forbindelsen mellem sognegård og kirke.

Indvendig er vægge i foyer og gang ved administration, samt enkelte vægge i administrationen, udført med genbrugte mursten, fra de 2 bygninger, der tidligere lå på området.

Salens vægge og akustiklofter er hvide, og refererer til den hvidkalkede kirke.
Gulve i foyer, gangarealer og salen er af slebet beton med synlige M sten.
Vinduer og døre er indvendig af lakeret fyrretræ.

Der er valgt ventilationsvinduer til projektet Langå Sognegård. Ventilationsvinduerne fungerer sammen med en udsugningsvarmepumpe, som både ventilation og varmeanlæg i Langå Sognegård.

I de koldeste måneder suppleres varmen med fjernvarme, hvis det er nødvendigt.

PROCESSEN

Langå Sogns Menighedsråd besluttede at samlede flere funktioner, spredt på forskellige adresser, i en ny sognegård, der er placeret på et område, hvor 2 bygninger tidligere var placeret.

Mursten fra de tidligere bygninger er genanvendt som indvendige vægge, i del af den nye sognegård.

I forarbejdet, til fremtidig sognegård, blev der udarbejdet forslag til en tilbygning til eksisterende bygning, men af hensyn til en optimal funktionel planløsning, valgte menighedsrådet at bygge ny sognegård.